Vejledning

Opstart af klub/stævne

Opstart

Første medlem skal oprette et login, som alle andre brugere. Det første medlem bliver automatisk Admin i klubben og får Admin-rettigheder og kan dermed styre de kommende medlemmers rettigheder.

Den nemme måde at komme i gang på, er at lade medlemmer oprette sig selv og deres både. Så gør de arbejdet. Sådan får man medlemmer og både nemt ind i systemet. Alternativt kan man under Admin - Excel import vælge at importere dette fra et regneark. Som admin kan man også manuelt oprette både og medlemmer. Se punkter under Vejledning - Admin for yderligere hjælp.

Som minimum skal følgende udfyldes under Admin for at sejladser kan afvikles:
1. Både
2. Bøjer
3. Serier
4. Grupper
5. Medlemmer er ikke nødvendigt men er en fordel fra starten
Se Vejledning under Admin og gennem punkterne ned til Backup og restore.

Første medlem opretter sig med sin egen båd. Det er vigtigt at oprette bådens navn, type, sejlnummer og certifikatnummer (målerbrev nummer). Bådes mål kan nemt importeres fra websejler.dk under oprettelse af båden eller senere. Det er også muligt at manuelt indtaste værdier for mål. Mens de øvrige medlemmer opretter sig på siden, så kan klubdata og bøjer passende opdateres. Evt. oprettes løse både, som ikke har en ejer. Det kan fx være både, som tilhører klubben. Bådenes mål hentes, kontrolleres og tilrettes. Endeligt tildeles bådene en gruppe for hver serie. Så er man klar til at oprette første sejlads.

Begreber:

Stævner benyttes til alt andet end klubbens almindelige sejladser. Stævner kræver tilmelding fra brugerne eller at admin opretter både og aktiverer bådene.

Til enhver sejlads skal der ALTID være både i systemet, en serie og både inddelt i grupper.

Serie: En samling af sejladser, fx "Tirsdagssejlads", "Pigesejlads", "Ungdomssejlads". Forskellige sejladsserier indenfor klubben. En serie indeholder flere sejladser. Serier navngives uden årstal, da systemet selv sætter årstal på og serien kan således genbruges igen næste år.

Sejlads: En sejlads som fx afholdes en aften i serien "Tirsdagssejlads". Der kan oprettes en flere sejladser under "Tirsdagssejlads", typisk en ny sejlads hver uge i den serie.

Gruppe: En gruppe af både, som sejler mod hinanden indenfor en gruppe. Både får point i gruppen men også "overalt", dvs. alle mod alle i serien.

Der gives point i gruppen for en sejlads, point overalt for en sejlads og årspoint i gruppen og overalt.

Copyright 2019, Frank Larsen

All images have been taken by users of this site.