Vejledning

Sejlplan

Sejlplan

På denne side oprettes sejlplaner og madplaner. Man kan nøjes med at angive datoer og tidspunkter for ens sejladser.
Der er også mulighed for at specificere, hvem der skal være dommer, hvem der står for mad og oprydning. Ved madplaner, da udsendes også forskellige emails.

Forudsætninger

Sejlplan kan fungere med kun datoer og tidspunkter for sejladserne.
Ønskes madplan/oprydningsplan også benyttet, så skal der i Admin - Både udfyldes antal personer, som normalt sejler på båden. Desuden skal der være en skipper tilknyttet båden, som der kan sendes email til om antal til spisning. Sættes antal ombord til 0, så kan de ikke deltage i spisning.
Hjælpere kan også registreres på mad- og oprydningsplaner.
Alle personer, som skal benyttes skal være oprettet i systemet, men behøver ikke være tilknyttet en båd. Fx kan man godt have en fast person (email), som altid står for mad. Men denne person skal være oprettet i systemet, for at personen kan vælges. Denne person oprettes da som Hjælper.

Vælg serie

Først vælges den serie, som sejl- og madplan skal gælde for.

Skemaet

Dato: Her angives dato for sejladsen.
Tidspunkt: Her angives tidspunkt for sejladsen.
Info: Her kan man skrive en kommentar til sejladsen, fx om det er en aften der startes med respitstart eller anden relevant kort info.
Dommer: Her angiver man den person, som skal være dommer for sejladsdatoen. Hvis personen har en båd tilknyttet i serien, så står den i parantes. Feltet udfyldes kun, hvis man benytter skiftende dommere og topfelterne for faste dommere efterlades da tomme.
Mad: Her angiver man den person, som skal stå for madlavning på sejladsdatoen. Hvis personen har en båd tilknyttet i serien, så står den i parantes.
Oprydning: Her angiver man den person, som skal stå for oprdyning på sejladsdatoen. Hvis personen har en båd tilknyttet i serien, så står den i parantes.
Man kan kun tildeles madhold eller oprydning, hvis en båd har mere end 0 personer ombord registreret, ellers er båden og besætningen ikke med til spisning.
Hvis dommer, mad eller oprydning, så udsendes email til disse X antal timer (anført i topfelt 2) inden sejladsen.

Fælles oplysninger i bunden

Når man har oprettet den første dato for sejlplanen, så fremkommer der flere felter i bunden.
I første felt angiver man, hvor mange timer før sejladsen, at der skal udsendes email til skippere. I denne email vil skipper blive informeret om, hvem der er dommer (hvis valgt), hvem der skal lave mad (hvis valgt) og hvem der skal rydde op (hvis valgt). Skipper kan besvare emailen med hvor mange der kommer til spisning fra båden. Et passende antal timer kan være 72 timer, 3 dage før sejladsen, så madholdet kan nå at handle ind og lave mad. Senest svarfrist for disse emails er 2 timer før næste email sendes (tiden i næste felt). Der udsendes kun email til skippere, som indgår i denne sejladsserie, fx onsdagssejladser. Dette styres af hvilke både der er med vis Grupper. Derfor er det vigtigt, at hver båd har en skipper tilknyttet, for at det virker korrekt.

I andet felt angives der, hvornår de næste emails skal udsendes. Her orienteres dommerholdet om, at de skal være dommere. Køkkenholdet får en email om, hvor mange der kommer til spisning. Oprydningsholdet får en besked om, at de skal rydde op efter spisning.

Faste dommere. Benytter man faste dommere, så angives der i tredje felt, hvor mange personer, der normalt er på dommerbåden, da dommerbåden så ikke behøver at være registreret mellem de andre både. Dommerbåden vil også modtage en email om, hvor mange de kommer til spisning.

Opret automatisk sejlads: Med denne funktion, så kan systemet automatisk oprette en sejlads X antal timer før sejladstidspunktet. Sejladsen bliver automatisk oprettet til dommerne med 0,1 nm længde. Systemet kan jo ikke kende banen, så dette skal dommerne efterfølgende opdatere. Man kan vælge ikke at frigive sejladsen, så er den skjult indtil dommerne frigiver sejladsen for sejlerne.

I de sidste felter kan man sætte nogle email adresser på i kopi, når der udsendes til madhold, oprydningshold og dommere.

Copyright 2019, Frank Larsen

All images have been taken by users of this site.