Vejledning

Opdater sejlads

Opdater sejlads

På denne side registreres tider under sejladsen. Se længere nede, hvordan en sejlads startes. Hav altid et stopur og papir og blyant klar som backup, da elektronik kan svigte.


Nogle af de øverste felter på siden er de samme, som er oprettet under Opret sejlads. De enkelte felter kan stadig redigeres og ændres. Gennemgå felterne inden en sejlads startes. Tryk derefter Enter eller på Opdater i bunden af skærmen.


Med blåt vises serien - årstallet - sejladsnummeret. Bemærk om dette er nyeste sejlads. Desuden vises om sejladsen benytter beregnet banelængde ud fra angivet bane eller om den bruger en indtastet banelængde.


Sejladsnavn

Sejladsnavn kommer fra man oprettede sejladsen. Denne kan ændres til et andet navn eller efterlades tomt.


Sejladsdato

Sejladsdato kommer fra man oprettede sejladsen. Denne kan ændres til en anden dato.


Starttidspunkt

Starttidspunkt er hentet fra serien angivet under Dommer - Rediger serier. Tidspunktet kan ændres for hver sejlads.


Bane

Bane kommer fra man oprettede sejladsen. Den kan ændres. Såfrem den ændres, vil det påvirke premietiden og point, da banen får en anden længde og dermed skal bådene korrigeres med en anden tid. Bane kan være en eller flere linjer afhængig af hvad man har stillet i sin serie og antallet af grupper. Der kan skrives baner for hver gruppe. Alle i gruppe 1A, 1B, 1C starter samtidigt og sejler den samme bane.


Banelængde

Banelængde kommer fra man oprettede sejladsen. Den kan ændres. Denne skal kun benyttes såfremt feltet bane er tomt.


Tid mellem start

Her angives den tid der skal være mellem start af hver gruppe. Den bør altid være 5 minutter, da nedtællingsfunktionen til start altid kører med 5 minutters interval. Tiden kan ændres, men må ikke være mindre end 5 minutter. Ændres tiden vil det påvirke sejltiden og premietiden, da systemet ved at bådene er startet med en anden tid mellem grupperne. Hvis der benyttes mere end 5 minutter, så skifter nedtællingstiden til et stopur indtil der er 5 minutter til næste start.


Handicap

Her angives hvilket mål der skal benyttes til beregning af handicap. Dette kan ændres efter sejladsen og alle point og placeringer vil blive opdateret efter ændringen.


Oplysninger

Her angives om det ønskes respit start (enkelt start). Bemærk at listen nedenfor ændres til at vise starttidspunkt for de enkelte både. Nedtælling til start kan ikke benyttes til dette. Bådene startes efter et stopur. Sejles der klassesejlads, så vil det stå her, og så er respit start ikke muligt.



De blå tekster

Man kan trykke start lige når første gruppe starter. Nedtælling vil fortsætte til gruppe 2 osv.

Man kan trykke start X minutter før, så får man også nedtælling til gruppe 1. X angives under serie, for hvor tidligt man vil starte stopur.

Når sejlads er færdig kan man trykke stop og evt resette, hvis man har brug for at starte en ny nedtælling. Der trykkes normalt stop efter en sejlads, og man skal ikke foretage sig mere.

Man kan filtrere så man kun ser både, som er startet. Det gør listen kortere.

Man kan sortere listen efter gruppenummer(derefter sejlnr). Man kan også sortere efter bådes nummer eller sejlnr.

Man kan nøjes med at vise nummer/sejlnummer, så mange både være på en lille skærm. Dette kan kombineres med, at man kun ser startet både.




Listen

Bådene listes op efter gruppe og sejlnummer. Listen indeholder gruppenummer, om båden er startet, bådtype, bådnavn, sejlnr., registreret tid, DSQ (diskvalificeret) og straf. Grupper kan være underinddelt i fx gruppe 3A, 3B, 3C. Alle både i gruppe 3 vil starte samtidigt, men vil få point i hver sin gruppe.


Båd i mål

Dette felt er kun synligt ved klassesejlads, da der ved blandede sejladser kan være dobbelte sejlnumre. Hvis der sejles med numre, så vil programmet først kigge efter det indtastede nummer som bådens nummer. Finder den ikke nummeret, vil den søge efter nummeret som sejlnummer. Hvis der kun benyttes sejlnummer, så skal man kun indtaste nummeret på sejlet - ikke D eller DEN. Indtastning afsluttes med ENTER. Der kan ikke opdateres andet i skemaet på samme tid.


Startet

Her angives om en båd har passeret startlinjen (er startet/kommet til start). Dette kan passende gøres, når bådene starter, så man har mulighed for at følge med i hvor mange der skal komme til mållinjen. Benyttes pointgivning efter A9, så har det også betydning for point om en båd er startet men ikke kommer i mål.


Tid

Et stopur startes, når den første gruppe starter. Man skal registrere den tid der er gået fra første start til en båd passerer mål uanset hvilken gruppe båden er i. Systemet beregner automatisk forskudte starter og korrigerer for handicap. Tiden kan angives med forskellige formater.


Det anbefales at trykke på Start 6 min før start. Hvis en sejlads starter kl. 18:30, så skal der trykkes på denne start kl. 18:24. Siden skriver hvilket tidspunkt, at den første start skal være. Det er VIGTIGT at computeren/tablet/tlf har sin tid opdateret fra internettet. Et ur vil nu tælle ned fra 6 min til første start. Undervejs vil den skrive hvor lang tid der er til næste gang et flag skal sættes, og der skal gives signal. Når første gruppe er startet, så vil den tælle ned til gruppe 2 osv. indtil alle grupper er startet. Derefter vil uret skifte til et stopur, som viser tiden fra første start.
Ønskes ikke nedtælling til første løb, så kan START knappen benyttes ved første start. Nedtælling til de kommende grupper vil vises.
Når en båd kommer i mål, så er sejlnr. nu blå, dvs. at man kan trykkes på bådens sejlnr. og så skrives der automatisk en tid for båden. Denne funktion kan kun benyttes, hvis man har trykket start. Nemt ikke. Når alle både er kommet i mål, så trykkes på STOP, og der står at sejladsen er afsluttet. Har man siddet og leget med det inden sejladsen, så kan man resette, og så kan man bruge START igen, som beskrevet ovenfor. Der bør normalt ikke trykke reset efter en sejlads.
Nedtælling virker kun, når man har 5 minutter mellem start. Nedtælling foregår på følgende måde:
1. 5 minutter før start hejses gruppeflag for gruppen. Kort signal afgives.
2. 4 minutter før start hejses klarsignal-flaget. Kort signal afgives.
3. 1 minut før start nedtages klarsign-flaget. Langt signal afgives.
4. 0 minut før start. Gruppeflag udskiftes. Kort signal afgives.
Nedtællingen vil hjælpe med at guide gennem ovenstående tider, som opfylder regel 26 for Kapsejlads i de internationale kapsejladsregler.
Passer nedtællingen ikke med de 6 min, så passer computerens tid ikke korrekt. Det varer ca 2 s, inden tiden kommer frem, så den bør starte på 5 min og 58 s.
Man kan altid benyttes funktionen at trykke på sejlnr., når en båd kommer i mål - uanset om man følger nedtællingen. Tiden starter, fra der trykkes på START.


DSQ

I dette felt anfører man, hvis en båd skal diskvalificeres. Båden vil få sin normale tid og premietid, men den vil få point, som om den ikke er stillet op til start.


Tidsstraf

I dette felt anfører man, hvis en båd skal straffes med en foruddefineret tid for serien. Båden vil blive straffet med den tid, som er angivet for serien. Straffen vil påvirke premietiden direkte.


Pointstraf

I dette felt anfører man, hvis en båd skal straffes med 20% point. De 20% point beregnes efter om A4.2 eller A9 reglen benyttes. En båd kan aldrig straffes med flere point, end hvis den var udgået.


Gem

Når man har angivet en eller flere tider, så kan man trykke ENTER for at gemme og opdatere siden eller trykke på OPDATER knappen nederst på siden. Gem ofte og lad være med at skrive alle tiderne inden man gemmer. Har man lige oprettet en sejlads og ikke nået at skrive nogen tider, så er der en fortryd knap, som kan slette sejladsen igen.


Opdatering af tidligere sejladser

Du kan i bunden af siden vælge en anden sejlads, som både kan ligge frem eller tilbage i tiden.
Alle data i en sejlads kan til enhver tid opdateres. Opdaterer man data efter sejladsens dato, så skal man skrive en begrundelse for hvorfor man har opdateret sejladsen. Skriver man ikke noget, så kan ændringerne ikke gemmes.
Tid mellem start, banen, banens længde, valg af handicap, ændring af tider, ændring omkring pointberegning, ændring af båds GPH/TACIx mål, startet, diskvalificering og straf er alle parametre, som vil påvirke resultatet for sejladsen og dermed også for total point i serien. Har man fx ikke valgt at bruge pointgivning A9, så kan den aktiveres, men så skal alle tidligere sejladser opdateres. Man bør normalt ikke ændre i sejladser efter de er afholdt.

Copyright 2019, Frank Larsen

All images have been taken by users of this site.